TRIMMERSNØRE


{{amount}}

Trimmersnøre

Mangler du ny trimmersnøre til din græstrimmer? Du står måske over for et mindre eller større projekt i haven, hvor der er brug for en græstrimmer. Det er vigtigt, at du bruger den rigtige type trimmersnøre, alt efter hvilken opgave der er tale om. Der findes mange forskellige typer. Det kan derfor være en forvirrende opgave at finde frem til den rigtige. Vi giver her en guide til, hvilken type du skal vælge, alt efter hvilken haveopgave du står over for. På den måde kan du hurtigere komme i gang med haveprojektet

 

Forskellige typer af trimmersnøre

 

Som nævnt findes der forskellige typer trimmersnøre, der hver især kan løse forskellige opgaver i din have. Når du skal vælge type, er det derfor vigtigt, at du ved, hvor stort omfang haveprojektet har. Det kan være i forhold til, om det blot er plænens græskanter, der står for tur, eller det er den helt store ukrudtsudryddelse, der står på programmet. Når du har styr på projektet omfang, har du et bedre standpunkt for at vælge den rigtige type.

De forskellige typer differentierer sig især i forhold til snørens form. De forskellige former har forskellige egenskaber. Det er derfor hovedsageligt formen, der har betydning for, hvilken type du skal vælge. De forskellige former består af runde former, firkantede former og stjerneformet former. Vi giver nu en forklaring til de forskellige former, og hvornår du skal bruge hvilken.

De runde former

Vælger du en trimmersnøre med rund form, får du en klassisk model. Det vil sige, den er god til de lette opgaver i haven. Det kan fx være trimning rundt i græsplænen, hvor plæneklipperen ikke kunne komme helt ud, eller rundt omkring dine blomsterbed, hvor du også har været lidt mere nænsom med plæneklipperen. Benytter du snøre med en rund form til din græstrimmer, vil du kunne klare alle de lette og små opgaver, der måtte være i din have, hvor der er behov for lidt trimning.

De firkantede former

Har du lidt mere udfordrende ukrudt i haven, kan det være en fordel at gå efter en snøre med en firkantet form i stedet for. Den firkantede form giver en mere skærende effekt sammenlignet med den runde form. Den firkantede form kan derfor klare de lidt tungere opgaver. Det kan være tykt græs eller genstridigt ukrudt (fx brændenælder), der har fået for meget plads at brede sig på. Vælger du en snøre med firkantet form, skal du dog være opmærksom på, at den ikke er nær så støjsvag som fx den runde form. Du får dog en mere effektiv trimning, hvor du kan komme rundt flere steder i haven.

De stjerneformede

Døjer du med virkelig genstridigt og kraftigt ukrudt eller græs, skal du vælge en stjerneformet snøre. Den får karakter af en savklinge, og den kan derfor trimme genstridigheder i haven. Denne type er kendt for at være en god allround type, da den netop er så kraftig, som den er. Du kan nemt løse de fleste opgaver i haven – både store som små. Derudover er denne type ofte mere slidstærk.